CrossFit The Royal Guards, Danish Army​

Den Kongelige Livgarde, herunder Livgardens Idrætsforening, er officielt Military Base Affilate til CrossFit HQ i USA.

Dette betyder, at Livgarden:

  • lovligt må bruge CrossFit navnet, logo og promotionsmateriale
  • har adgang til særligt filial-diskussionsforum
  • modtager faglig supervision fra HQ og øvrige CrossFit søsterorganisationer gennem deltagelse i konferencer, seminarer og fællesuddannelse

Livgardens idrætsforening tilbyder Crossfit fællestræning hver mandag, onsdag og fredag både før og efter arbejdstid. Den Kongelige Livgarde har 14 uddannede Crossfit instruktører og 4 Kettlebell instruktører.

Crossfit er et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, der udføres under relativ høj intensitet. En træning, en "Workout of the Day" (WOD), er ofte meget kort, 5 til 20 minutter, på grund af den høje intensitet.

Crossfits mål er, at skabe den fuldkomne atlet: et mix mellem gymnasten, vægtløfteren og sprinteren. Crossfit stiler efter en bred generel fitness. Et af Crossfits mottoer er: ”Vores speciale er ikke at specialisere os”. Crossfit stiler efter lige god performance indenfor 10 kriterier: Udholdenhed (kredsløb), Udholdenhed (styrke), hastighed, balance, smidighed, styrke, koordination, præcision og behændighed (agility). Crossfit bruger kun få maskiner til træningen, eksempelvis romaskiner. Et Crossfit Gym bruger hovedsagligt frie vægte, vægtstænger, kettlebells, ringe, armhævningsstativer, medicinbolde, sandsække, traktordæk og mukkerter med mere.​

Crossfit er udviklet af Greg Glassman, en tidligere gymnast, der i sine unge år kaldte sig ”verdens bedste atlet”. I mange år eksisterede Crossfit blot i en garage i Santa Cruz. Flere og flere kom og trænede med Coach G og i 2001 blev der efter mange forespørgsler oprettet en hjemmeside - www.crossfit.com. På denne side er der siden 2001 blevet postet WOD ud hver dag. Crossfit har siden starten været en ”open source” organisation. Inde på www.crossfit.com kan du hente videoer, teori om træning og billeder med mere ganske gratis. Den dag i dag findes der over 2000 Crossfit Gyms og Crossfit er nu spredt over det meste af verden. I følge Canada´s Business News Network er Crossfit en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser nogensinde.

Mange politienheder i USA og Canada bruger Crossfit som deres træningsprotokol. Desuden bruger det Amerikanske og Canadiske militær Crossfit som deres "General Physical Preparedness (GPP) Training". I Danmark tilbyder Idrætsforeningerne ved Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimenter og Jydske Dragonregiment Crossfit fællestræning til fastansatte såvel som værnepligtige. Der er flere og flere skoler i USA, der implementerer Crossfit i idrætstimerne.

Kontaktperson, CrossFit og Kettlebell:

Ole Cosmus

Tlf.: 0045 26 73 03 38

E-mail: olecosmus@gmail.com

Kontaktperson, CrossFit og Kettlebell:

Daniel Christoffer Knudsen

Telefon: 0045 2122 0683

E-mail: daniel_christoffer_knudsen@hotmail.com

Køb CrossFit T-shirts i flere farver​

The Foodee Project​

CrossFit T-shirts kan købes på Garderkasernen, på nettet på www.gardershop.dk eller direkte i butikken på Ulrikkenborg Plads 1, 2800 Kongens Lyngby.​

Livgardens Idrætsforening​

​Høveltevej 111-117

3460 Birkerød

Telefon: 0045 26 73 03 38​

E-mail: olecosmus@gmail.com